Affaldsstander med holdning
Crowberries er en innovativ virksomhed, der nytænker holdninger til, hvordan vi kan passe på naturen, mens vi bruger den.
Affaldsstanderen er vores første idé

se her hvad vi tænker

image
I skoven
Husk at tage en pose og en handske med på skovturen - du finder dem i bakken i låget.
Ser du noget affald undervejs på din tur, er det nemt at tage det med i posen og lægge det i den næste affaldsstander.
image
I naturen
Husk at hele familien - store og små - kan være sammen om at hjælpe naturen når I er på vej derude...
image
På stranden
Når I er på stranden og går en tur, så kan I hjælpe med at holde stranden ren ved at tage et par handsker på og en pose med og samle affald under gåturen. På den måde er stranden renere til de næste, der går tur.

Ideen med affaldsstanderen er at opfordre folk til at tage handsker og poser fra en bakke i affaldsstanderen og samle henkastet affald, når man går eller løber en tur på stranden eller i skoven.

På den måde kan alle hjælpe til med at holde naturen fri for affald og plastik og forebygge, at plastikken nedbrydes til små stykker, der indgår i naturens kredsløb.

"Ideen til Crowberries affaldsstanderen startede på en af mine løbeture i det østfynske, hvor jeg ærgrede mig over at se affald smidt i naturen. Jeg begyndte at tage hansker på og en pose med på mine løbeture, og så samlede jeg affald undervejs. På den måde blev mine løberuter fri for henkastet affald ,og løbeturen var en større fornøjelse. Langsomt modnedes ideen om at udvikle en affaldsstander med poser og handsker.

Crowberries er det engelske ord for sortebær, som er nogle bær, der blandt andet vokser i klitterne ved vesterhavet. Jeg er opvokset ved havet, og jeg husker oplevelsen af at finde disse fine bær i klitterne. Derfor repræsenterer ordet sortebær eller crowberries naturoplevelser for mig."

Inger Mechlenburg, Crowberries


Vi skal i fællesskab tage vare på vores natur og holde den fri for affald, således vi fortsat kan være begunstiget med en smuk og ren natur og rent badevand.